6 huskeregler til at undgå madspil
Føler du, at du smider for meget mad ud derhjemme? Her er nogle gode tips, som hjælper dig med at holde maden frisk i længere tid, og dermed mindske madspild.
Peberfrugten forsvinder længere og længere ned i bunden af grøntsagsskuffen. Og i den blå boks som absolut ikke var smart at åbne, har rester fra forrige uge fået en ækel skorpe og en dårlig lugt.
Du kender måske dette scenarie? Sådan er hverdagen for de fleste af os. Vi vil gerne stoppe den dårlige vane, men vi får bare ikke helt styr på madspildet. Derfor pakker vi troligt resterne fra aftensmaden og stiller dem i køleskabet, og efter en uge må vi alligevel give efter og smide det ud.
Her kan nogle små huskeregler være gode redskaber til en travl hverdag:
1. Grøntsager i køleskabet – frugt på køkkenbordet
I gamle dage havde man spisekamre og kartoffelkældre. I dag har vi køleskab og køkkenbord, hvilket indebærer, at vi må vælge mellem køleskabstemperatur eller stuetemperatur.
Men ingen regel uden undtagelse. Frugter med sten, der høstes modne, såsom mango, fersken og blommer bør opbevares i køleskabet. Det samme gælder for bær. Grøntsager, som bør tages ud af køleskabet og opbevares på køkkenbordet, er tomat, agurk, artiskokker, frisk ingefær, aubergine og squash.
2. Emballagen viser hvordan maden bør opbevares
Emballagen fra leverandører er testet og egnet til, at forskellige produkter beskyttes mod slag, og samtidig for at undgå at produktet tørrer ind, men stadig får luft.
Når emballagen bliver ødelagt, når du åbner maden, er det en god markør for hvordan du bør fortsætte med at opbevare resterne. De fleste produkter tager nemlig skade af tør luft. Derfor bør de pakkes ind i ny emballage, for at bevare fugten. Helt tæt plast er dog ikke ideelt, da grøntsagerne skal kunne ånde, hvorfor der må være en åbning i emballagen, så produktet ikke rådner.
Gulerødder, selleri, persillerod og bladgrønt med stor fordampningsoverfalde tager størst skade af tør luft. Undtagelsen er løg, porre og hvidløg, som fra naturens side er egnet til at opbevares under tørre forhold. Disse bør derfor ikke opbevares i plast.
Gode alternativer til plast
Plast om fødevareprodukter, som du køber i butikkerne, har ændret og udviklet sig de sidste år for at blive mere miljøvenlige, men samtidig også bedre til at bevare holdbarheden. Men der begynder at komme flere alternativer for dem, der ønsker at reducere brugen af plast, eksempelvis med brugen af små poser i organisk bomuld til opbevaring af frugt og grønt, eller et stort låg du kan dække skålen med gærdej eller krukken med madrester. Disse produkter kan du vaske og bruge igen og igen.
Hvad du ikke må bruge til opbevaring, er gamle is-bøtter eller creme fraiche-bøtter, da de er beregnet til genanvendelse, men ikke genbrug, da de kan indeholde gasser, der påvirker maden. Det samme er tilfældet med indkøbsposen i plast, som ikke er beregnet til madopbevaring.
3. Frugt + frugt = kun ved servering
Flere frugtsorter, som eksempelvis tomater, æbler, blommer og pærer producerer stoffet ethylen, som bidrager til modningsprocessen. Dette påvirker også frugter og grøntsager, der modnes hurtigere og bliver dårlige, når de ligger i nærheden af disse frugter og grøntsager.
De forskellige frugter bør derfor opbevares adskilt, så kvaliteten ikke forringes. Dette er også årsagen til, hvorfor et frugtfad bør tilberedes lige inden det skal spises.
4. Køligt og lyst til urterne
Urter, som er købt i butikker, bliver hurtigt kedelige på køkkenbordet, hvis de ikke passes. Med undtagelsen af basilikum, som er sårbar for træk, vil de fleste urter have godt af at stå koldt, så de holder sig friske i længere tid. Giv dem godt med lys, men ikke stegende sollys.
Et andet godt tip er at få hele stilken og roden med, når du bruger urter til madlavningen. Butiksurter plantes alt for tæt, så hvis du fjerner nogle rødder, vil de mindre skud få plads og adgang til lys og næring.
Urter i bundt har kortere holdbarhed, og bør stå koldt og i vand indtil du bruger dem. Når du vander urterne, så vand dem nedefra, ved at have lidt vand i en skål og lad planten suge vandet selv.
Bruger du ikke hele planten, kan du eventuelt hakke og fryse det resterende ned eller lade dem tørre alt efter hvilke urter, du har købt. Eksempelvis kan du hakke urterne og lægge dem i en isterningform med en lille smule vand. Så får du små urteisterninger, som du kan bruge i supper og saucer.
5. Mug på hård ost og frugt/grønt kan skæres væk
Mug kan være skadeligt for helbredet, men du skal spise en del før det er farligt. Mug på hårdost og frugt/grønt kan skæres væk med en cm margin, mens mug på bløde oste, syltetøj og det meste andet mad skal smides ud, da muggen spreder sig.
6. Salat og vand går hånd i hånd
Frisk frugt og grønt, specielt det vi importerer fra udlandet, kan indeholde bakterier, parasitter og virus, som giver opkast og diarré. Du bør derfor altid skylle din frugt, bær og grøntsager grundigt før du spiser dem, men der er ingen grund til at smide det yderste lag på salathovedet ud, hvis det er friskt og fint.
Lidt slatten salat kommer sig ofte, når det får et koldt chok i et iskoldt vandbad.
Andre gode tips til at reducere madspild
- Stilke og stubbe fra grøntsager kan du komme i fryseposer i fryseren – og tage op når du skal lave grøntsagsfond.
- Ingenting er så godt som egen kraft i supper og gryderetter. Og vidste du, at italienerne gerne sparer de sidste del af parmesanen og bruger det i gryderetter og supper for ekstra smag?
- Slatter af cola, vin og ketchup er gode smagsforstærkere. Brug cola når opskriften siger sukker, tilsæt vin i gryderetter og kom lidt vand ketchuppen for lettere at få det hele ud af bøtten.
- Når banan og ananas bliver bløde, del dem da op i små bidder og frys dem ned. De er super at bruge til smoothie. En blød tomat kan også sagtens bruges i en gryde eller suppe, og tørt brød kan forvandles til croutoner eller arme riddere. Pastarester og de fleste madrester kan man forvandle til en dejlig omelet.
- Kartoffel- og gulerodsskræl kan blive til snacks, hvis man friterer dem – bare husk at vask det grundigt først.
- Byt rugbrødsklapsammen i madpakken ud med middagsrester – eller brug dette som pålæg på brødet.
- Ryd op i grøntsagsskuffen én fast dag om ugen. Det meste kan blive en god base for en suppe, eller måske har du nok til at lave en wok. Suppetorsdag er en god vane, og giver plads til nye friske varer i køleskabet.
- Basisvarer som giver god smag til al mad, og som holder længe er løg, citron og chili. Grøntsager og frugt med kortere holdbarhed kan købes ind til en uge ad gangen.
- Spørg dig selv om hvad du allerede har i skabet i stedet for, hvad du har lyst til.
- Planlæg dine indkøb. Lav en liste eller tag et billede af køleskabet med mobilen før du tager afsted, så du ved hvad du har liggende.