Klar – for en grønnere modeuge og en grønnere fremtid
Klar sætter fokus på de bæredygtige valg som partner ved Copenhagen Fashion Week.
Vi ved, hvor vigtige hverdagens små bæredygtige valg er i det store billede. For selvom vi ikke alle kan gøre alt, kan vi hver især gøre lidt hver dag. Klar går derfor ind til den kommende Copenhagen Fashion Week som partner for andet år i træk med et ønske om en bæredygtig modeuge og en grønnere fremtid!
”Vi er bare så stolte over, at Klar for andet år i træk er blevet udvalgt som partner til den kommende Copenhagen Fashion Week, og vi ønsker at benytte anledningen til at sætte fokus på en af Klars helt store mærkesager – nemlig vigtigheden af de bæredygtige valg i hverdagen,” siger Maia Bengtsen, Produktchef for Klar.
Hos Copenhagen Fashion Week er de ligeledes glade for partnerskabet, som passer ind i deres bæredygtighedsstrategi: ”Bæredygtighed er et vigtigt kriterie for de partnerskaber Copenhagen Fashion Week vælger at indgå i, og med Klar kan vi sætte fokus på, hvordan vi kan optimere den måde vi behandler vores tøj på, så vi kan have glæde af det så længe som overhovedet muligt,” udtaler Cecilie Thorsmark, adm. direktør i Copenhagen Fashion Week.
Med et brændende ønske om en fælles grøn fremtid har Klar udarbejdet et manifest. Et manifest, der har til formål at starte en grøn bevægelse, hvor vi sammen kan sprede budskabet om vigtigheden af bæredygtige valg – også når det gælder tøj og mode.
Copenhagen Fashion Week støtter op om Klars manifest
Copenhagen Fashion Week har været de første til at støtte op om Klars manifest, og vi håber, at mange flere vil tilslutte sig manifestet og blive en del af en fælles bevægelse mod en grønnere fremtid – og en grønnere mode.