Grønnere hverdag

Tips til en miljøvenlig halloween

Vi er ikke blege for at tage nye traditioner til os, og fejringen af halloween er blevet lige så almindelig som valentinsdag og Black Friday her i landet.  
Det er meningen, at dagen skal være skræmmende, men lad den ikke gå ud over miljøet.  

Den amerikanske tradition ”All saints night”, er oprindeligt en katolsk mindehøjtidelighed for hellige og martyrer, der ikke har en separat dag i kalenderen. Fra oprindeligt at være en kristen skik har traditionen udviklet sig til en ikke-religiøs fest over hele verden.  

Den danske fejring af aftenen er påvirket af både populær og kommerciel populærkultur i USA, og traditionen har taget fart i Danmark de seneste år. Frem til 2007 var halloween i Danmark mindre end fastelavn, men i dag er traditionen mindst tre gange så stor som fastelavn, hvilket tydeligt ses hos de danske forbrugere. 

Fremtiden.no har lavet en lille to-do-liste med gode tips til, hvordan Halloween-festen kan være miljøvenlig og skræmmende på de helt rigtige måder. Vi vil dele disse tips med dig: 

1. Gem græskaret  

Græskar er så meget mere end bare sjove eller skræmmende lanterner til halloweenfesten. Indmaden af græskaret er ikke kun nærende, men det er også perfekt til en lang række lækre retter. Vi har allerede forsøgt at lave suppe, pandekager og græskarkage! 

2. Drop unødvendig plastik 

Plast kan indeholde en række stoffer, der er skadelige for miljøet og sundheden, og butikkerne bugner af forskellige dekorationer, kostumer og masker af netop plast. I stedet for at købe disse, hvorfor så ikke finde ting og tøj, der er lavet af naturlige materialer? 

Bomuld, gips, træ og papir er gode muligheder.  

3. Byt kostumer  

Har du allerede et kostume fra sidste år, men tænker at du vil klæde dig ud som noget andet i år? Hvorfor ikke bytte kostumer med din nabo eller dine venner? Det er en nem måde at spare miljøet for produktion af nye ting. Win-win for både miljøet og dig.  

4. Inviter til kreativ halloweenhygge 

Arranger en aften med venner, hvor du laver dekorationer, masker og kostumer. Slidte lagner og gammelt tøj kan hurtigt blive til et nyt kostume med lidt kreativitet. Brug miljøvenlig maling og papir for at få en unik dekoration, som ingen andre har. Brug for hjælp til at komme i gang? Pinterest har al den inspiration, du har brug for. ”DIY” + ”Halloween” er et godt sted at starte.