Hajers skeletter afslører forskellige måder at leve på

Hajer har skeletter af brusk, men det betyder ikke, at deres indre opbygning er ens. Et studie offentliggjort 26. oktober i Communications Biology viser, at mængden og fordelingen af mineraliseret skelet varierer betydeligt mellem arterne.

Forskerne fra blandt andet Statens Naturhistoriske Museum og Aarhus Universitet har undersøgt bevarede hajer med kvantitativ CT-scanning. Metoden gør det muligt at måle egenskaber inde i dyrene og sammenligne dem på tværs af arter.

Gamle samlinger giver nye målinger

Ifølge museets formidling kunne forskerne undersøge eksemplarernes indre uden at beskadige dem. Scanningerne blev foretaget på Retsmedicinsk Institut ved Aarhus Universitet.

Dermed blev de eksisterende samlinger et udgangspunkt for nye spørgsmål om anatomi og levevis. Undersøgelsen er ikke baseret på, at forskerne fangede nye hajer for at skære deres skeletter op.

Mineralisering handler om mineraler i skelettet, som bidrager til blandt andet stivhed og styrke. Forskerne undersøgte både hele kroppen og særlige strukturer som kæber og finner.

Et mønster mellem dybde og skelet

Originalartiklen omfatter 99 individer fordelt på 41 arter, som repræsenterer alle ni hajordener og 26 familier. Overordnet havde arter fra større dybder tendens til mindre mineraliserede skeletter.

Mønstret passer med forskernes hypotese om, at opbygningen kan hænge sammen med forhold som opdrift, bevægelse og energiforbrug. Men sammenhængen fortæller ikke, at vanddybden alene bestemmer skelettets egenskaber. Forskerne fremhæver også andre mulige økologiske og funktionelle forklaringer.

Grønlandshajen kræver et forbehold

Grønlandshajen lå lavest i mineralisering blandt de undersøgte arter. Her peger forskerne på en vigtig begrænsning: De eksemplarer, som indgik i de relevante helkropsmålinger, var unge dyr.

Hos flere af de andre arter havde voksne mere mineraliserede skeletter end unger. Estimater for voksne grønlandshajer skal derfor læses som foreløbige beregninger, ikke som endelige målinger af alle voksne dyr.

Variation er en del af resultatet

Forskerne understreger desuden, at nogle arter kun var repræsenteret af få eksemplarer. Det begrænser, hvor sikkert materialet beskriver forskelle inden for den enkelte art.

Hovedresultatet er derfor et mere varieret billede af hajers skeletter. Studiet giver et grundlag for at undersøge, hvordan leveforhold og udvikling spiller sammen, og museet fremhæver muligheden for at bruge samme billedteknik på andre fisk.