Danmark går mod færre frostdøgn, men det betyder ikke automatisk mindre arbejde med vejene om vinteren. Det fremgår af DMI's nyhed fra 28. oktober om Klimastatus 2026.
I DMI's sammenligning havde Danmark over 100 frostdøgn om året i gennemsnit i perioden 1874–1903. For perioden 1997–2026 er niveauet under 70. Ved århundredets slutning peger et mellemhøjt udledningsscenarie på omkring 47 om året.
Et frostdøgn er ikke nødvendigvis frost overalt
DMI definerer frostdøgn ud fra, om minimumstemperaturen kommer under frysepunktet. Landstallet vægtes efter areal: Hvis halvdelen af Danmark oplever frost i et døgn, tæller det som et halvt frostdøgn.
Tallene skal derfor læses som et samlet mål for landet. De siger ikke, at alle kommuner eller alle veje får præcis det samme antal døgn med temperaturer under nul.
Vand og temperaturskift spiller sammen
DMI fremhæver, at fremtidens vinter bliver mere præget af regn og mindre af sne og frost. For vejene er kombinationen af vand og temperaturer omkring frysepunktet vigtig. Vand kan trænge ind i revner, og gentagen frysning og optøning kan belaste belægningen.
Fremskrivninger har flere slags usikkerhed
I vejledningen til Klimaatlas forklarer DMI, at fremskrivninger bygger på mange klimamodeller. Forskellige modeller kan give forskellige resultater, selv når de regner med samme udledningsscenarie. Derfor vises et interval omkring den midterste modelværdi.
Naturlige udsving mellem eksempelvis milde og kolde vintre indgår også. Klimaatlas bruger 30-årsperioder for at udjævne de største udsving og beskrive udviklingen over længere tid.
Udvikling er noget andet end næste vinters vejr
Redaktionens læsning er, at man bør holde tre spørgsmål adskilt: Hvordan har klimaet ændret sig, hvordan kan det udvikle sig under bestemte udledninger, og hvilket vejr får vi på en konkret dag?
Den nye offentliggørelse handler om de lange linjer og planlægning. Den er ikke et lokalt glatførevarsel eller en garanti for, at en kommende vinter bliver mild.
Gør os opmærksom på en fejl →
